
Ved Gisselbæk sydvest for Hørdum i Thisted Kommune har to lodsejere foreslået at erstatte det eksisterende vindmølleanlæg med fire nye V136-vindmøller.
Urland har udarbejdet en visualiseringsrapport, der gennem fotobaserede visualiseringer fra området illustrerer de forventede visuelle påvirkninger ved etableringen af de planlagte vindmøller.
Visualiseringer
Visualiseringerne af det nye anlæg er udarbejdet ved hjælp af en kombination af kalibreringsværktøjer i Grasshopper, 3D-modellering i Rhinoceros samt efterbearbejdning i Photoshop.
Fotooptagelserne er stedfæstet og kalibreret på baggrund af koordinatbestemmelser kombineret med GIS-baseret kort- og luftfotomateriale i Rhinoceros og QGIS. Vindmøllerne er herefter modelleret og renderet i CAD-baseret 3D-software.
Hvor det har været relevant, er renderingerne suppleret med retouchering og tilføjelse af grøn beplantning for at sikre en realistisk og retvisende visualisering af projektet.
Kort over de 18 fotopunkter, hvor der er taget fotos til visualiseringer
Fotopunkt 2: Kryds ved Hørdum - eksisterende forhold og visualisering
3D-webmodel
Urland har desuden udviklet en 3D-webmodel, der gør det muligt at opleve landskabet omkring vindmøllerne under både eksisterende forhold og med det planlagte anlæg. Modellen giver et mere nuanceret indtryk af de visuelle påvirkninger ved projektet.
3D-webmodellen har desuden været anvendt som et værktøj for Fjordland i udvælgelsen af de 18 fotopunkter til visualiseringerne.