Ydelser
Naturplan
Kunde
Privat lodsejer
År
2026
Dansk landbrug står i disse år over for store forandringer. Nye klima- og biodiversitetsmål, den grønne trepart og et generationsskifte i erhvervet skaber nye muligheder for at gentænke både drift og arealanvendelse.
En privat lodsejer i Vestkær, syd for Ølgod, ønsker at ekstensivere sin kvægbedrift, blive selvforsynende med foder og give plads til en varieret og rigere natur på bedriften. Tidligere har landbruget været konventionelt drevet med op til 120 malkekøer. I de senere år er landbruget gået fra 100 ha til 30 ha, og i staldene er der blevet drevet kviehotel. Med afsæt i deres ønsker har Urland udarbejdet en naturplan, som kombinerer aktiv landbrugsdrift med målrettede indsatser for natur, biodiversitet og klima.
Planen bygger på ekstensiv helårsgræsning, udtagning af kulstofrige jorde og etablering af nye natur- og landskabselementer. Samtidig fastholdes et økonomisk bæredygtigt landbrug med fokus på kødproduktion med dyrkningaf foder på egne marker. Projektet viser, hvordan natur og produktion kan gå hånd i hånd, og hvilken rolle tilskudsordninger spiller i driftsformens økonomi. Planen viser, hvordan en mellemvej kan skabe værdi for både lodsejer, biodiversitet og klima.
Naturnær markplan for Vestkær
Et alternativ i midten af drift og natur
Naturplanens centrale greb er at omlægge de kulstofrige lavbundsjorder i den nordlige del af bedriften til ekstensiv naturdrift. Her ophører jordbearbejdning, gødskning og sprøjtning, så arealerne gradvist kan udvikle sig mod eng- og naturprægede habitater. Området er udpeget, fordi det rummer særligt gode forudsætninger for naturudvikling med eksisterende vandløb, beskyttede naturarealer og forbindelse til omkringliggende naturområder.
Omkring 12 hektar foreslås permanent ekstensiveret og afgræsset året rundt med et lavt dyretryk af primært Dansk Korthorn. Helårsgræsningen skal skabe variation i vegetationen og fremme biodiversiteten, samtidig med at arealerne fortsat indgår som en aktiv del af bedriften. For at tilgodese naturfremme fastsættes der en begrænsning på besætningens størrelse i dette delområde, hvilket er en nødvendig forudsætning for at opnå det ønskede græsningstryk og den langsigtede naturudvikling.
Det ekstensiverede areal vil ikke blive yderligere kompenseret gennem særskilte ordninger, da det ikke har en naturværdi, der giver adgang til støtte under ’Pleje af græs- og naturarealer’. Driften skal derfor ske inden for rammerne af de generelle landbrugsaktivitetskrav, så det årlige grundtilskud kan opretholdes. Samlet set resulterer grebet i et mere robust og naturbaseret landbrugssystem, hvor klima-, vandmiljø- og naturhensyn integreres med en fortsat bæredygtig kvægproduktion.
Varieret landskab med friske skud fra græsser og urter samt stor diversitet af blomster og insekter
Tilskudsordninger
Naturplanen er udviklet med udgangspunkt i de eksisterende tilskudsordninger under Aftalen om et Grønt Danmark. De kulstofrige lavbundsjorder er udpeget, fordi de både har et stort potentiale for natur- og klimaindsatser og samtidig opfylder kriterierne for permanent ekstensivering.
Tilskudsordningerne gør det økonomisk muligt at omlægge de mindst produktive arealer fra intensiv drift til natur, samtidig med at bedriften kan opretholde en bæredygtig økonomi. Projektet viser dermed, hvordan offentlige støtteordninger kan fungere som et redskab til at skabe varige naturforbedringer og samtidig understøtte en fortsat aktiv landbrugsdrift.
