
Retentionskortet viser jordernes evne til at tilbageholde kvælstof, så det ikke ender i vores fjorde og indre have. I en tid med Grøn Trepart og omlægningsplaner kan verdensbilledet let blive styret af retentionskortets blå og grønne områder.
Lejre Kommune er den del af Lokal Trepart for Isefjord og Roskilde Fjord, der er blandt de danske fjorde med det højeste kvælstofindsatsbehov. Størstedelen skal løftes i oplandet til indre Isefjord.
Samtidig leverer Lejre Kommune 80% af sit grundvand til forsyningen af bl.a. Hovedstadsområdet. HOFOR har advaret om, at hovedstadsområdet risikerer vandmangel allerede i 2040 på grund af forurening med pesticider og kvælstof fra landbruget.
Beskyttelse af drikkevand, attraktive landdistrikter og natur er vigtige hensyn i vores arealanvendelse, som ikke indgår i retentionskortet. Hvis de ikke tænkes med fra start, risikerer vi dyrere og mere arealkrævende omlægninger med flere udtagningsprocesser.
For Partnerskab for Bæredygtig Vandforsyning har Urland udarbejdet en plan for multifunktionel drikkevandsbeskyttelse i Hornsherred i Lejre Kommune. Et vigtigt afsæt har været forsyningsselskabets Fors’ behov for nye drikkevandsboringer.

Tilgang
Vi har identificeret potentialerne for biodiversitet og landbrug ved hjælp af et helt nyt kortværktøj udviklet af Roskilde University, kaldet geotopmodellen. I modellen er hundredvis af datasæt for hydrologi, jordbund, terræn mv. blevet integreret rumligt.
Modellen indeholder variable opstillet for hvert jordstykke (delareal), som egner sig til at estimere effekter af arealanvendelse. Jordstykkerne, som modellen består af, kaldes geotoper, og modellen er en geotopmodel. En geotop er et område i landskabet, der internt har ensartede miljøforhold.
Kortlægningen er baseret på jordens ressourcer frem for den traditionelle, manuelle kortlægning af arealer – det er jorden på jordens præmisser.

Metode
Envidan Denmark har lavet en screening for potentielle lavninger i landskabet, hvor man ved at afbryde dræn og lede vandet ud i små vådområder effektivt kan tilbageholde kvælstof.
Vådområderne kan samtidigt understøtte sumpskove, der kan blive artsrige med insekter, svampe og fugle, som ikke er følsomme over for næringsrigt vand. Med græssende dyr kan der skabes variation omkring vådområderne til glæde for mange forskellige dyr og planter.
Samlet ser vi på tværs af landskabets potentialer for kulstoflagring, klimatilpasning, biodiversitet, rent vand og landbrugsproduktion samt potentialer for friluftsliv, bosætningskvaliteter og overordnede udviklingsmuligheder for erhverv og turisme.

Tusind tak til Roskilde University, Envidan Denmark og Partnerskab for Bæredygtig Vandforsyning for et godt samarbejde - Lejre Kommune, SEGES Innovation, Danmarks Naturfredningsforening, DANVA, VKST, GEUS, Miljøstyrelsen, Dansk Økojord A/S & Danmarks Økologiske Jordbrugsfond, Køge Kommune, Fors A/S, Region Sjælland og Danske Vandværker