
Når vi i et fossiltfrit samfund skal erstatte byggesektorens stål og cement med bioressourcer, er det relevant at analysere hvilke arealer, der egner sig bedst til at dyrke afgrøder til biogene byggematerialer.
Dette projekt omfatter arealerne i Stevns-, Faxe-, Næstved-,Vordingborg-, Guldborgsund- og Lolland Kommune. For både elefantgræs (Miscanthus Giganteus og Miscanthus Sinensis), hamp (cannabis industrialis), græs (almindelig hundegræs) og halm fra hvede (triticum aestivum) findes der arealer på Sydsjælland og Øerne med særdeles høj egnethed for dyrkning. Fælles for disse afgrøder er, at de vil trives bedst på højbundsjorder, men for de enkelte afgrøder er der dog forskelle i, hvordan arealernes egnethed er fordelt.
20 % af de kulstofrige lavbundsarealerne, som primært findes kystnært på inddæmmet havbund, i moser og langs vandløb, vil være velegnet til høst af tagrør uden at gå på kompromis med potentiale for biodiversitet.
Det giver et godt grundlag for en flersidet arealanvendelsesstrategi, hvor afgrøder og dyrkningspotentialer vil kunne fordeles gensidigt understøttende i et puslespil, hvor såvel højbundsjorde som lavbundsarealer indgår og bidrager til nye anvendelsesmuligheder i den grønne omstilling.
Den eksisterende sukkerroedyrkning bidrager yderligere til, at den gode muld på Sydsjælland og Øerne har en særlig gunstig position for at levere et værdifuldt input til bioøkonomi. Det forudsætter, at udnyttelsen af roer til sukker og roetoppe til husdyrfoder i vidt omfang omlægges til bioraffinering. Med en satsning på bioøkonomi følger også en reduktion af korndyrkning til husdyrfoder til fordel for nye de afgrødetyper som hamp og elefantgræs.

Metode
Vi har fastlagt dyrkningspotentialerne ud fra jordens ressourcer med et nyt kortværktøj, den såkaldte Geoptopmodel, hvor forskellene i markernes egnethed for de respektive afgrøder træder tydeligt frem og er et kompas for dyrkning i respekt de naturgivne forudsætninger.
Vi bruger store dele af landskabet på samme måde til afgrødedyrkning uanset, at jorden og hydrologien nedenunder afgrøderne er meget varieret de fleste steder i landet. Solindstråling og regnmængder varierer også fra landsdel til landsdel
Derfor ser vi en ensartet dyrkningsmosaik, som ikke ændrer karakter, selvom geotopkortet udviser store forskelle.
På den måde er forskelle i vores landskaber blevet udvisket samtidigt med, at dyrkningen er kommet med en stor pris for miljøet og naturen. På Sydsjælland og Øerne afspejler den lange landbrugshistorik og intensive afgrødedyrkning sig i et lavt indhold af småbiotoper i agerlandet og et højt antal fund af pesticider over grænseværdien i drikkevandsboringer.
Geotopmodellens kortanalyser viser de arealer, som fra naturens hånd har store potentialer for at understøtte dyrkning af forskellige afgrøder. Det vil nedbringe behovet for hjælpestoffer og dermed bringe dyrkningen i bedre balance med de lokale landskaber og naturressourcer.

Tak for samarbejdet
Vi har udarbejdet analysen for We Build Denmark. Analysen er et delprojekt i det overordnede projekt industriel symbiose for produktion og anvendelse af cirkulære og biogene byggematerialer på Sydsjælland og øerne – et feasibility studie, som er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Realdania.
Projektet undersøger, om der er lokalt engagement og potentielle indsatsområder med tyngde nok til at berettige de investeringer, det efterfølgende vil kræve at udvikle en industriel symbiose på Sydsjælland/øerne omhandlende produktion og anvendelse af cirkulære og biobaserede byggematerialer i både nybyg og renoveringer.
Geoptopmodellen og dyrkningspotentialer er udviklet af Roskilde Universitet (RUC), og anvendelsen af redskaberne og demonstrationen af deres værdi er sket i et tæt samarbejde mellem Urland og RUC.