I samarbejde med en række lokale lodsejere ønsker NRGi Renewables A/S at opsætte solceller og nye vindmøller ved Bjørnholm i Norddjurs Kommune. Projektet ligger ca. 2 km vest for Trustrup og omfatter et arealer, der i dag benyttes til landbrug.
Projektet har været under udvikling i længere tid. Undervejs er der gjort mange overvejelser omkring den bedste udformning af projektet, særligt i forhold til naboer og omgivelser.
Her på siden kan du dykke nærmere ind i projektforslaget og dets udformning samt se, hvordan anlægget vil komme til at syne set fra de nærmeste omkringliggende områder.
Projektområdet ligger ved Bjørnholm i Norddjurs Kommune, ca. 2 km vest for Trustrup på grænsen til Syddjurs Kommune. I øst-vestlig retning gennemskæres projektområdet af Grenaabanen, der opdeler projektområdet i en nordlig og sydlig del.
Hybridprojektet ved Bjørnholm Nord udgøres af tre nye vindmøller og et solcelleanlægget, samt tilhørende tekniske installationer i form af blandt andet nettilslutningsanlæg og interne veje. Der vil etableres vejadgang til projektområdet fra nordlig og fra sydlig retning.
Den omkransende beplantning omkring projektområdet, samt de mindre vandhuller inden for solcelleanlægget, bevares som en del af projektet. I den sydlige del af projektet påtænkes der at etableres en stiforbindelse gennem solcelleanlægget, som giver offentligheden adgang til områdets vandhuller.
Vindmøller
De tre nye vindmøller placeres på en lige række i nordvest-sydøstgående retning og vil hver have en højde på op til 150 meter. Den ene vindmølle placeres nord for jernbanestrækningen, mens de to øvrige vindmøller placeres inden for solcelleanlægget syd for jernbanen.
Som en del af projektet nedtages rækken af fem eksisterende vindmøller i området, nord for jernbanestrækningen.
Solcellepaneler
I den sydlige del af projektområdet placeres der solcellepaneler på stativer, inden for udlagte byggefelter hertil. På nuværende projektstadie er det mest sandsynlige scenarie at solcellepanelerne placeres på faste stativer i parallelle rækker, med en samlet højde på op til 3,5 meter.
I det nuværende projektforslag vil det samlede areal til solceller udgøre et areal på omtrent 81 ha.
Nettilslutning
Foruden vindmøller og solcelleanlægget forventes der at etableres en 60 kV transformerstation inden for projektområdet. Transformerstationen skal lede den producerede strøm videre ud i det fælles elnet. Placeringen af denne er endnu ikke bestemt.
Afskærmende beplantning
Langs projektets yderkanter suppleres den eksisterende beplantning med ny beplantning, for at denne opnår en afskærmende effekt for solcelleanlæggets omgivelser. Foruden de omkransende plantebælter, etableres der plantebælter rundt om byggefelterne til solceller, der dels har til formål at opdele solcellefladen i mindre enheder og dels har til formål at understøtte en grøn struktur gennem anlægget. Plantebælterne i projektet etableres med en variation af træer og buske og vil i udvokset tilstand opnå en bredde på op til 10 meter.
Både vindmøller og større solcelleanlæg vil delvist være synlige fra dele af de nærliggende omgivelser, og kan med deres synlighed godt have betydning for oplevelsen af de omkringliggende landskaber.
Digital 3D-model af projektet
Et af redskaberne til at få en fornemmelse af anlæggets synlighed fra de nære omgivelser er en præcis 3D-model af området og det foreslåede projekt.
Modellen giver et godt indtryk af vindmøllernes højde og synlighed samt solcellepanelernes omfang og udstrækning i det lokale landskab.
I 3D-modellen nedenfor kan du navigere rundt og finde de udsigtspunkter, der har mest interesse. Du kan tænde og slukke for solceller, plantebælter og vindmøllerne i informationsboksen for at få et indtryk af, hvor meget de nye elementer vil fylde i det eksisterende landskab. Når man står “på jorden” i 3D-modellen svarer det til en øjenhøjde på 1,6 meter.
Foruden 3D-modellen er der udarbejdet en række visualiseringer af projektforslaget fra udvalgte punkter i nærområdet. På kortet nedenfor ses visualiseringspunkterne.
Visualiseringerne er baseret på fotos fra området, som er optaget med kamera på stativ, således at billedet omtrent svarer til en øjenhøjde på 1,6 meter. Billedrammen svarer så vidt muligt til det menneskelige synsfelt, hvis man selv stod på stedet.
Det anbefales at se på visualiseringerne i fuld skærm - og gerne på en så stor skærm som muligt. Ved at trække pilen til siden kan er det muligt at få en fornemmelse af det nye anlæg fra det enkelte visualiseringspunkt, sammenlignet med den nuværende situation (eksisterende forhold).
For de visualiseringspunkter hvorfra solcelleanlægget er synligt, kan du i øvrigt skifte mellem en visualisering af anlægget i forbindelse med etablering (start) og en visualisering af anlægget efter 10 år for at få et indtryk af, hvordan synligheden vil ændre sig efterhånden som ny beplantning vokser til.
Punkt 1 : Albøgevej (mod øst)
Punkt 2 : Sidevej til Albøgevej (mod øst)
Punkt 3 : Nygårdsvej (mod sydøst)
Punkt 4 : Askhøjvej (mod syd)
Punkt 5 : Nordbakken (mod vest)
Punkt 6: Obdrupvej (mod vest)
Punkt 7: Obdrupvej Midt (mod vest)
Punkt 8: Sidevej til Obdrupvej (mod sydvest)
Punkt 9: Århusvej ved Bjørnholm Alle (mod nord)
Hovedformålet med projektet er at producere grøn vedvarende el ved hjælp af solceller. Foruden vindmøllerne og solcelleanlæggets størrelse er der en række faktorer, der påvirker, hvor meget energi anlægget vil producere.
Valg af møllemodel, solcelletype og montagesystem
Hybridprojektet ved Bjørnholm Nord vil bestå af tre moderne vindmøller med en højde på op til 150 meter og et stort antal solcellemoduler placeret på stativer i parallelle rækker med en forventet højde på op til 3,5 meter.
Valget af vindmøllemodel er ikke fastlagt på dette projektstadie, hvorfor både størrelsen af rotordiameteren og generatoreffekten kan variere. Begge ting influerer på produktionen. Typen af solcellemoduler er ligeledes ikke afgjort på dette stadie, ligesom det er tilfældet for valg af montagesystem. Derfor kan såvel størrelsen på det enkelte solcellemodul variere og influere på det samlede antal af solcellepaneler i anlægget, samt anlæggets produktionsmønster, som afhænger af montagesystemet.
Det mest sandsynlige scenarie på nuværende projektstadie er sydvendte solceller placeret på faste (ikke bevægelige) stativer. Faste sydvendte solceller er en god simpel konstruktion med en god produktion, særligt midt på dagen.
En anden mulighed er faste østvestvendte solceller placeret på faste stativer i nordsydgående rækker. Her er produktion pr. modul en smule lavere, men til gengæld udnyttes arealet mere effektivt, da der blandt andet er mindre afstand mellem solcellerækkerne end for de sydvendte solceller. Produktionen af el for denne type montagesystem er mere jævnt fordelt hen over dagen.
En tredje mulighed er bevægelige (roterbare) solceller, som i løbet af dagen vender fra øst mod vest, og således følger solens bevægelse hen over dagen. Bevægelige solceller er en kompliceret konstruktion, som til gengæld kan kombinere nogle af fordelene fra de syd- og østvestvendte solceller.
Lokal solindstråling og vindforhold
Med et stort anlæg af solceller kan man producere betragtelige mængder el - selv i Danmark. Solindstrålingen i lokalområdet omkring Bjørnholm Nord er gennemsnitligt 1.280 kWh/m2 om året. Det er udmærket, når man sammenligner med andre breddegrader og geografier i eksempelvis Europa. Længere nordpå er der færre solskinstimer end, der er sydpå, hvor der er flere og kraftigere solskinstimer. Dog har solceller ikke godt af for høj varme - det kan derfor hurtigt blive så varmt, at man får et produktionstab i et solcelleanlæg i stedet for.
Den forventede produktion fra vindmøller tager udgangspunkt i vindstatistik om lokale vindforhold, herunder data om lokal middelvind for projektområdet.
Området ved Bjørnholm Nord har udmærkede vindressourcer i forhold til udnyttelsen af vindkraft. Selve området i og omkring de nye vindmøller har middelvinde på ca. 7,2-7,6 m/s i 100 meters højde.
Kombinationen mellem forståelse af landskab samt valg af solcelletype, montagesystem og vindmøllemodel muliggør en overslagsberegning på anlæggets forventede produktion.
Med det nuværende projektforslag og det forventede valg af montagesystem (sydvendte solceller på faste stativer) vurderes projektets solceller at kunne producere i omegnen af 97.000 MWh grøn el om året, mens de nye 150 meter høje vindmøller vil kunne producere i omegnen af 43.000 MWh grøn el om året. Projektet forventes derfor samlet kunne producere i omegnen af 140.000 MWh årligt.
Nedenfor ses et diagram, der viser den forventede produktion af grøn strøm fra henholdsvis projektets solceller og vindmøller for hver enkelt måned hen over et år.
Anlægget ved Bjørnholm Nord vil tilsluttes det overordnede elforsyningsnet. Den energi der produceres, vil herigennem ikke kun forsyne lokale husstande, men også understøtte forbrugere, virksomheder, institutioner, trafik mv. i en større omgivende region.
Grøn pulje til lokale initiativer
Ved opstilling af vedvarende energianlæg (såvel solcelleanlæg som vindanlæg) pålægges bygherre at indbetale til en grøn pulje i kommunen i forbindelse med nettilslutning af anlægget.
Størrelsen på den grønne pulje varierer i forhold til projektet, men svarer med den nuværende ordning til 125.000 kr. pr. installeret MW for vindanlæg på land og 40.000 kr. pr. installeret MW for solcelleanlæg.
Hvis det nuværende projektforslag realiseres udløser det en grøn pulje på flere mio. kr., som kan bruges til udviklingsprojekter i lokalområdet og øvrige tiltag i kommunen.
Baggrunden for projektet er et samarbejde mellem lokale lodsejere og NRGi Renewables A/S. NRGi er et fællesskab af virksomheder inden for energi, grøn omstilling og det byggede miljø, der fungerer som forsyningsselskab for Østjylland. NRGi er ejet af el-forbrugerne i Østjylland herunder forbrugerne i Norddjurs Kommune.
