Vindmøller for alle..?

Oplæg på konference: "landvind i en ny virkelighed" - Christiansborg 21. februar 2017

I Danmark er mange landområder gennem de seneste år blevet både rigere og fattigere. Fattigere på offentlig service såsom postkasse, busstoppested, købmand og skole, men rigere på slyngede åer, genoprettede søer og vige, skovområder og brede strande. At bo i et landområde kan være konfliktfyldt: Vender de ansigtet den ene vej ser du en storslået udsigt ud over et naturområde, vender du dig om ser du den lukkede købmand eller det tomme hus overfor.

Parallelt med den truende funktions- og befolkningstømning i landområderne, har en anden dagsorden gjort sit indtog: Energiproduktion. Særligt vindmøllerne har spredt sig ud over de vindblæste danske landskaber - fra den enlige Tvind-mølle i 1978 til mere end 6000 møller i dag. At blive nabo til store vindmøller er overvældende, og konsekvenserne kan for den almindelige borger være svære at gennemskue. Vil det påvirke ændre på vores ejendom? Kan det påvirke helbredet? Bliver vores udsigt ødelagt?

For at svare på netop disse spørgsmål kræver vindmølleprojekter i Danmark, at der udarbejdes både en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) efter EU-lovgivning, og en Miljøvurdering efter dansk lovgivning. Urland samler typisk VVM og Miljøvurdering i én samlet miljørapport. Formålet er at give et så letforståeligt og overskueligt materiale som muligt. I miljørapporten er der særligt fokus på hvordan vindmøllerne vil opleves i landskabet, konsekvenser for naboer med hensyn til støj og skyggekast fra møllerne samt eventuelt påvirkninger af natur- og dyreliv.

Indholdet i miljørapporten følger nøje de mange forskellige lovgivninger der gør sig gældende, blandt andet Planloven, Natur- og Miljøbeskyttelsesloven, Vejloven, Skovloven etc. Selve projektforslaget beskrives i detaljer, herunder vindmøllernes udseende, størrelse og rotorhastighed, adgangsvejenes udformning, fundamenter og teknikhuse. Det natur- og kulturhistoriske landskab beskrives, og der foretages undersøgelser og vurderinger af områdets naturindhold og sårbarhed. Herudover foretages der støj- og skyggekastberegninger, som skal vise om vindmølleprojektet ligger indenfor de fastsatte grænseværdier. Hvis projektet overskrider disse, kommer miljørapporten med anbefalinger til hvordan der kan implementeres afværgeforanstaltninger.

En central del af miljørapporten er visualiseringer af vindmøllerne set fra vigtige steder i nærområdet, fx byområder, bakkedrag eller landeveje. Visualiseringerne hjælper borgere og beslutningstagere til at tage stilling til om projektet er hensigtsmæssigt indpasset i omgivelserne, og hvad der eventuelt kan arbejdes med for at ændre oplevelsen af vindmøllerne og anlægget som helhed. Mange faktorer gør sig gældende når man skal gengive hvordan vindmøllerne kommer til at opleves når de står der i virkeligheden. Visualiseringerne i miljørapporten viser vindmøllerne fra forskellige afstande og verdenshjørner. De fotos der ligger til grund for visualiseringerne er alle tager ud fra faste principper om forstørrelse, øjenhøjde og vinkel. Formålet er at gengive 'virkeligheden' så præcist som muligt. 

Miljørapporten udarbejdes i et tæt samarbejde med både vindmølleopstiller og kommunerne. I Planloven er der fastlagt en planlægningsproces som sikrer, at projektet er i høring flere gange, både i de tidligere og i de afsluttende faser, og at både borgere og myndigheder kan komme med bemærkninger til indholdet.

 

Vindmøller for alle_2500X1888.jpg

På trods af de omfattende redegørelser bliver fakta og myter ofte forvekslet i det postfaktuelle web-samfund. Vindmøller får ofte skylden for de faldende huspriser i landområderne. Sandheden er dog nok snarere, at huspriserne falder på baggrund af nogle langt større strukturelle forandringer i de vestlige samfund. Vindmøller bliver typisk opstillet på i vindblæste og tyndt befolkede områder - områder som ofte er sammenfaldende med landsamfund hvor huspriserne er faldende.

Samtidig udgør en ny vindmøllepark typisk en stor lokal investering, hvor fortjenesten som udgangspunkt går til opstiller og til lodsejere i mølleområdet. Der er store indtjeningsmuligheder, men begrænset lokal gevinst. Men der findes lovsikrede muligheder for at alle i lokalsamfundet kan få del i fortjenesten, dels direkte ved køb af andele i vindmøllerne, og dels indirekte via den grønne fond. Disse ordninger, og helst også vindmølleopstillerens vilje til et godt lokalt samarbejde, kan blive en afgørende startkapital for at sætte fart på udviklingsprojekter i lokalsamfundet.

Det er vigtigt, at man fremover sikrer at vindmølleprojekter i endnu højere grad kan bidrage aktivt til at udvikle lokalsamfundet, fx gennem investeringer i infrastruktur, rekreative støttepunkter, ny natur eller byforskønnelse. 

Samtidig bør der indføres fælles, gennemsigtige normer for opkøb af boliger, kompensation og proces bag projektudvikling af mølleparker. Boligmarkedet er i mange landområder presset af lave boligpriser. Mængden af tomme boliger er høj, og der er udfordringer i balancen mellem udbud og efterspørgsel. Vejen til et sundt boligmarked kræver at de ringeste boliger i de mindst attraktive områder nedlægges, så der på den lange bane kan komme balance i tingene. Vindmølleprojekter er i den sammenhæng en særlig type anlæg, fordi de indebærer en investering, hvor det ofte kan betale sig at nedlægge boliger. Opkøb af de nærmeste naboejendomme til vindmøllerne kan være nødvendigt for at realisere mølleparken, og derfor kan planlægning for nye vindmøllearealer i områder, hvor det er meget svært at sælge en bolig på det frie marked, ende med at blive en god løsning for både opstilleren og hussælgeren. Samtidig bidrager opkøbet positivt til balancen på boligmarkedet i det omkringliggende område.

 
Vindmøller for alle_2500X1875.jpg
 
Vindmøller for alle_2500X1875_II.jpg

Hvordan ser fremtiden ud?

I et tæt befolket land som Danmark er det langt fra alle steder der er plads til vindmølleparker. Men nogle steder i Danmark har landskabet i mange år været så intensivt udnyttet til landbrugsproduktion eller råstofudvinding, at det reelt er et industrilandskab. I et sådant landskab kan vindmøller, på trods af deres størrelse, være relativt hensigtsmæssigt indpassede i den industrielle fortælling.

Større vindmøller betyder også færre vindmøller. Der står rigtig mange 'små' vindmøller i Danmark, opstillet for op mod 20 år siden. Så længe de snurrer er der en indtjening for ejeren, men det kan ofte ikke betale sig at reparere dem når de er nedslidte. Nedtagningen vil give plads til mølleparker med færre, men langt større vindmøller end hidtil.

I 1996 måtte en vindmølle på land ikke være højere end 90 meter. Aktuelt opstilles der næsten ingen møller som er mindre end 130 meter, og der laves testes møller med højder på mere end 200 meter. Med de større møller øges effekten eksponentielt - hæver du vindmøllens højde fra 150 til 200 meter mere end fordobler du møllens effekt. Den øgede effekt betyder, at der vil blive behov for langt færre vindmølleområder for at opfylde klimamålene frem mod 2050. Som eksempel kan man på Mors erstatte de eksisterende 94 vindmøller, fordelt på 16 områder, til blot 4 områder med 4-5 vindmøller i hver - og alligevel producere mere energi end man gør i dag.

Støj er kilde til stor bekymring for de borgere der bliver naboer til vindmølleområder. Det er nærliggende at antage, at store møller larmer mere end små. Sådan var det i mange år, men med de senest opstillede 150 meter høje vindmøller har det vist sig at støjkurven er knækket: De larmer en anelse mindre end de lidt lavere møller på 140 meter. Fremtiden vil vise, om endnu større møller på op mod 200 meter også larmer mindre end man skulle tro.

Vindmøller for alle_2500X1088.jpg
 

Modstanden mod vindmøller fra lokalsamfundets side er ofte stor. Men vindmøller er og bliver en del af de forandringer der sker i landområderne. Det er derfor væsentligt at få sat fokus på de potentielt positive afledte effekter, der kan være af at opstille vindmøller i landsamfundene; Konkrete indtjeningsmuligheder for de enkelte naboer, penge til udvikling af infrastruktur og byforskønnelse, opkøb og nedrivning af tomme ejendomme samt genopretning af tabt natur. Kombineret med en grundig oprydning i vindmølleparkerne, hvor mange små møller erstattes af færre og større, og en mere transparent og ensrettet praksis for opkøb af naboejendomme, kan vindmøller blive en del af løsningen for Danmarks landområder.  

Vindmøller for alle_2500X1875 III.jpg