Viking Valley

Vestjylland står foran et digitalt eventyr. Når en ny 400 kV el ledning mellem Holstebro og Tønder åbner efter 2020, behøver det ikke kun at handle om grøn strøm. Det kan i høj grad også komme til at handle om Vestjylland som attraktivt nybyggerland for store datagiganter som Google, Apple og Amazon, og alle mulige andre spændende datavirksomheder. Med den nye elmotorvej flytter tyngdepunktet for det danske elsystem mod vest. Hvis mulighederne bliver brugt rigtigt, er der grundlag for en række nye store energiknudepunkter ned over de vestjyske kommuner – en magnet for alle, der har brug for stor forsyningssikkerhed og grøn strøm i rigelige mængder.

Viking Valley.jpg
 

Jylland - Nordeuropas centrum for grøn energi?

Energimotorvejene i Nordeuropa udvikler sig hastigt i disse år. Det er der gode grunde til, ikke mindst i forhold til at styre nye, fluktuerende grønne energikilder som vindmøller og solceller. Når det blæser, kan vi levere grøn el til vores nabolande mod nord og syd. Når det ikke blæser, tager vi gerne imod billig grøn energi udefra som for eksempel vandkraft fra Norge. Særligt landene omkring Nordsøen udbygger kraftigt den grønne energiforsyning i disse år. Nordsøen handler i dag ikke kun om olie og gas, men også om et markant udviklingsområde for vindkraft. Derfor udbygges elnettet kraftigt for at binde den vigtige energiregion stærkere sammen. Det sker både gennem selve Nordsøen, med nye elkabler på vej mellem Danmark, Holland og Storbritannien, men også i ”baglandet”, for eksempel med udbygninger af elnettet ned gennem Tyskland samt nye el- og gasledninger i Østersøen.

Jylland ligger som et centrum i det hele. Geografien tilsmiler på samme tid Jylland som centrum for både el- og gasnettet i Nordeuropa. Elnettet, fordi den store udbygning med vindkraft i og omkring Nordsøen stiller store krav til udveksling af strøm på tværs af landene, og her ligger Jylland lunt midt mellem Skandinavien og Central- og Vesteuropa. Gasnettet, fordi Jylland allerede har veludbyggede gasledninger som nærmeste modtager af naturgas fra Nordsøen og fordi der fremover er meget mere grøn gas på vej i systemet fra de store landbrugsproduktioner i Nordvesteuropa. Samtidig tilbyder Jylland stabil energi. Danmark har en elforsyningssikkerhed på 99,99 %, og vi er næsten verdensmestre, kun overgået af Luxemburg.

1735_Diagram 2_Region_REV-01.png

Data til Danmark

Et datacenter bruger el. Rigtig meget el. For en moderne, imageorienteret virksomhed skal strømmen helst komme fra grønne energikilder. Det helt afgørende er dog forsyningssikkerhed – der skal altid være strøm i stikkontakten. Derfor har folkene hos de store datagiganter hos Apple, Facebook og Google fået øjnene op for Danmark. 

Apple er ved at opføre et nyt datacenter uden for Viborg og er startet på planlægningen for et andet center ved Aabenraa. Begge placeringer har tilfælles, at de – udover at ligge ude på landet – ligger ved en 400 kV transformerstation, i hver sin ende af den nyere 400 kV Kassø-Tjele eltransmissionsledning. Hvis 400 kV linjerne er elforsyningens motorveje, svarer de store transformerstationer til motorvejskrydsene i elsystemets infrastruktur. En placering op ad sådan en transformerstation giver rigtig god mening i forhold til forsyningssikkerhed. Her er der optimal mulighed for strømforsyning fra flere til at holde gang i datacentret. Facebook og Google pusler også med planer for tre andre nye datacentre herhjemme, alle op ad store infrastrukturelle el knudepunkter.

Vores forbrug af data vokser og vokser. Ser vi på antallet af datacentre, der allerede er opført i Nordamerika og sammenholder med vores egen verdensdel, er det rimeligt at antage, at der er mange flere datacentre af denne slags på vej til Nordeuropa. For eksempel har en kæmpe spiller som Amazon ikke rigtig meldt sig på banen endnu. Herudover findes der et væld af mindre aktører, som også har stadig stigende databehov og får for brug for at etablere masser af mindre og mellemstore datacentre. Nye datacentre vil gerne placere sig, hvor der er god plads, hvor der rigelige mængder af billig grøn el, og ikke mindst i knudepunkter, hvor der er størst mulig forsyningssikkerhed. Hvem sagde Vestjylland?

1735_Diagram 1_DK_REV-01.png

De gode placeringer flytter mod vest

Med etableringen af en ny 400 kV linje fra Holstebro, ned gennem Vestjylland og videre ned gennem Nordtyskland flytter tyngdepunktet for energitransport mod vest. Det er særligt de mange vestjyske vindmølleparker på land og etableringen af nye store havmølleparker langs Vestkysten, der har givet behov for en ny transmissionslinje. Det er altså først og fremmest grøn strøm, der kommer til at løbe gennem ledningerne. Samtidig er udbygningen med stadig flere og større biogasanlæg i det midt- og vestjyske med til at skabe grundlag for et parallelt system af grøn gas. Når Holstebro-Lügum linjen efter planen åbner i starten af 2020’erne opstår der en perlerække af 6-7 el knudepunkter ned gennem de fem Vest- og Sønderjyske Kommuner på vejen: Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Varde, Esbjerg, Tønder. Hvis Vestjylland gerne vil være med i det digitale eventyr har man potentielt en rigtig spændende vare at byde ind med.

Varen kan gøres endnu mere indbydende. Særligt samspillet mellem vind-, sol- og biogasformer rummer nogle store potentialer, som vi endnu kun aner det fulde potentiale af. Biogas kan ”opgraderes” til naturgas og sendes direkte i vores naturgasnet, som fremtidens grønne afløser for gassen fra Nordsøen. Det kræver dog energi udefra. Overskudsstrøm fra vindmøller, når det blæser ekstra meget, er en oplagt kandidat. Når vinden ikke blæser eller solen ikke skinner kan gasnettets lagre af grøn gas tage over og afløse, indtil vejret bliver bedre igen. Ved at samle biogas- og opgraderingsanlæg omkring centrale energiknudepunkter er vi i virkeligheden ikke så langt fra et 100% grønt og et 100 % forsyningssikkert energisystem. Hvis det kan lykkedes at skabe tilpas store og ambitiøse grønne energiområder, kan Vestjylland være en af de første regioner i verden, hvor vi med ro i maven kan slukke for de konventionelle kraftværker og i stedet fortsætte derfra med sol-, vind- og organisk energi i rigelige mængder.

What´s in it for Vestjylland?

Hvis det kan lykkedes for Vestjylland at få en stor, stabil og grøn energiforsyning op at stå, vil de store dataaktører gerne have lov til at bruge den. Men hvad med vestjyderne – hvad får de ud af det? Et datacenter skaber arbejdspladser, både til de store anlægsarbejder og til den efterfølgende drift. Flere datalagre skaber efterspørgsel efter grøn energi, og kan dermed yderligere understøtte den grønne energisektor, som i forvejen har stor betydning i det midt- og vestjyske. Hvis der kommer tilpas mange aktører til et område, opstår der samlede lokale klynger for en helt ny sektor inden for datahåndtering. Hvad det kan betyde for regionens position indenfor hightech er nok for tidligt at spå om, men det er næppe så ringe endda.

Derudover kunne det være spændende, hvis vestjyderne også tænker i andre brancher, for eksempel industriproduktioner med store energibehov. Det behøver ikke kun handle om datacentre. I princippet kan det handle om alle typer af typer erhverv- og arbejdspladser, som i fremtiden får brug for grøn energi i rigelige mængder. Med en fokuseret energiplanlægning over de næste år bør der være gode muligheder for, at spændende virksomheder får lyst til at skifte adresse til Vestjylland.

Indtil videre har debatten om den nye linjeføring mest handlet om gener for naboerne. Det er bestemt ikke ligegyldigt, men det er heller ikke hele historien. En infrastrukturel investering som denne åbner for store muligheder, som kan komme vestjyderne til gode. Vi vil gerne opfordre til at få det bedste ud af potentialerne: tænke vind, sol og biogas bedre sammen, bruge byggemulighederne ved de centrale knudepunkter optimalt. Hvis kommunerne langs den nye 400 kV linje er klar til at byde sig til, så kan der vente et spændende erhvervseventyr forude.