Kulturarv Greve_1000X960.jpg

 

Leverpostej og ligusterhække

Potentialeplan for strandvejsområdet i greve, 2017 (klient: greve kommune)

Med Bernie Sanders, Claus Meyer og Sofie Gråbøl i spidsen er Danmark gennem de seneste år blevet genstand for hele verdens opmærksomhed. Et lykkeligt folkefærd - tilsyneladende på trods af høje skatter og et tvivlsomt klima. Håndbajeren, parcelhuset og det ustadige vejr danner nu baggrund for et eksklusivt kulturunivers indenfor film og TV, gastronomi, politik og livsstil.

Udviklingen af det danske samfund hænger uløseligt sammen med etableringen af forstæderne op gennem 1960'erne og 70'erne - forstæderne, hvor århundrede gamle gårde fik udstykket deres agre til parcelhusgrunde, og hvor byens arbejdere efterfølgende kunne leve livet med hus og have. Det var her den danske middelklasse fik fodfæste, og på sigt forandredes livet for tusindvis af danskere.

Men hvad kan forstæderne bruge denne fortælling til i dag? Kan kulturarven fra dengang være med til at skabe vækst og turisme? Kan den styrke og tydeliggøre forstædernes identitet og historie? De spørgsmål arbejder man aktuelt med at besvare i Greve Kommune, som af Slots- og Kulturstyrelsen og Realdania er udpeget som Kulturarvskommune 2015-2018. Urland har givet sit bud på en potentialeplan for kommunens strandvejsområde. I potentialeplanen spiller kulturarven en central rolle i udviklingen af kommunen som helhed, og danner afsæt for en vison om øget vækst, bosætning og turisme gennem en stærk og tydelig fortælling om forstaden som fænomen.

 
Kulturarv Greve_2500X1766.jpg
 

I potentialeplanen introduceres Greveruten, som bringer den besøgende eller lokale borger gennem Greves forskellige bydele - fra baglandets bondegårde, over Mosede Fort til havn, kyst og park og endelig gennem Hundiges parcelhuskvarterer og modernistiske etageboliger. Ruten er en helhedsoplevelse, der udover kulturarven også fører forbi en række andre centrale byrum og rekreative oplevelser i Mosede, Greve og Hundige. Den er bygget op omkring tre centrale spor - den kulturhistoriske fortælling, grønne rekreative rum samt handelsliv og spisesteder - som hver især har væsentlig indflydelse på en varieret og rig oplevelse. I potentialeplanen er der ikke kun et ønske om at synliggøre og beskytte kulturarven. Ønsket er i høj grad også at samtænke med byens grønne struktur og det lokale erhvervs- og butiksliv, så de tre spor understøtter hinanden.

 
Kulturarv Greve_2500X2196.jpg
 

Potentialeplanen beskriver ikke alene en vision for hvordan kulturarven kan spille en væsentlig rolle i udviklingen af Greve Kommune, den indeholder også forslag til en egentlig realisering af visionen: Både små, simple tiltag, der i princippet kan iværksættes med det samme, og store, ambitiøse projekter der skal flere kræfter til at løfte. Hér er det ikke altid kommunen der er den største investor eller projektmager - private aktører, foreningsliv og andre kan også tænkes ind som centrale parter i mange af de enkelte indsatser.

Greveruten kan ikke realiseres på én dag. Derfor er de enkelte delprojekter ofte gjort indbyrdes uafhængige og kan realiseres hver for sig og i vilkårlig rækkefølge. Jo flere delprojekter, der realiseres, jo stærkere bliver ruten, og jo større betydning vil den efterhånden kunne få på andre forhold i kommunen - eksempelvis skattegrundlag, vækst, bymiljø og turisme.

 
Kulturarv Greve_2500X1738.jpg
 
Kulturarv Greve_2500X1764.jpg
 

Motorvejens og jernbanens betydning for forstaden kan ikke undervurderes, og fortællingen om den øgede mobilitet i samfundet er med til at forklare meget af den måde, vi lever på idag. Et motorvejsmuseum fuldender historien om udviklingen af velfærdsstaten som rute gennem Greve - fra Grevegårds bondesamfund, over Mosede Fort & Havns kim til socialreformer, videre gennem arbejderklassens kystliv og det moderne aktiestykke, til drømmen om det gode forstadsliv med parcelhus, butikker, børneinstitutioner - og egen bil.

Kulturarv Greve_2500X1537.jpg