En god investering

 

Idyllen på landet er udfordret. De yderste landområder er stærkt presset af affolkning og har brug for en ny kurs for at undgå et boligøkonomisk sammenbrud. Men landområderne har også potentialer. Her gemmer sig vigtige ressourcer som på sigt kan blive en rigtig spændende investering for forretningen Danmark.

 

Kronik i Børsen af Christian Achermann, oktober 2015

Et nyt fænomen på boligmarkedet er kommet for at blive: mursten, som ikke bliver mere værd, men derimod stille og roligt er på vej til at blive værdiløse. Helt almindelige mennesker i provinsen, som troede, at de efter mange års slid og slæb havde pensionen sikkert gemt i husets friværdi, vil få sig nogle ubehagelige overraskelser de kommende år. Mange af de milliarder, der på papiret står godt og stabilt i boligmarkedets provinsbyer, er reelt ikke er noget værd. I dag kan man allerede se de direkte konsekvenser på for eksempel øsamfundene, det vestlige Lolland eller det centrale Sønderjylland. Her findes hele lokalområder, hvor huspriserne stort set allerede er kollapset, og ejendomme sælges for 1 kr. Den massive flytning mod de større byregioner betyder, at rigtig mange andre landområder og små og mellemstore landsbysamfund vil følge efter i de kommende år. Når boligformuer, som skal tælles i mange milliarder, forsvinder i den blå luft, kommer det uundgåeligt til at gå ud over forbruget og omsætningen i hele samfundet.

Vindmøller for alle_2500X1662.jpg

To skridt
Indtil nu rummer debatten mest løse ideer til, hvordan det hele kan vendes med et snuptag. Vi har ingen større, sammenhængende tanker eller konkrete planer for landområdernes fremtid. Måske fordi vi så pludselig kommer tæt på en svær diskussion om indtægter og udgifter? Landområderne har desperat brug for modige og omfangsrige omstillingsprocesser, men det kommer til at koste noget. Det rækker ikke at diskutere små tiltag og håndører her. Herfra kan vi som samfund tage to vigtige skridt:

1: Stop blødningen
Den nedgående bolig-spiral skal bremses, så den ikke breder sig og smitter flere landområder end højst nødvendigt. Der er kun én kur, som virker her: en åben og ærlig diskussion om, hvilke land- og byområder, der har værdi for nye tilflyttere – og hvilke, der ikke har. En kreditforening, som ikke vil afsløre de landområder, hvor lånene for længst er stoppet, holder sandheden tilbage. En borgmester, som påstår, at alle landsbyerne i en yderkommune har en fremtid, er uærlig. Grundige, åbne analyser af bevægelserne fra land til by og en ærlig debat om konsekvenserne, er den eneste vej tilbage mod troværdighed. Borgerne og markedet skal kunne tro på de dele af Danmarks landområder, hvor man kan bo og have en fremtid. Med ledere, som tør lægge stenene til svære, realistiske planer for at tilpasse landkommunerne til den nye virkelighed, kan man stoppe blødningen.

2: Overskud eller underskud?
I mange af de yderste landområder er løbet reelt kørt for lang tid siden. På den lange bane kommer der ikke til at bo mennesker her. Jo længere tid, vi venter med at reagere, jo større bliver den socioøkonomiske nedsmeltning, som følger i halen af et kollapset boligmarked. I udlandet kan man få et kig ind i spåkuglen: Hele befolkningsgrupper bliver låst til geografien. De kommer til at bo i områder uden egentlige jobmuligheder og fremtidsperspektiver i miles omkreds. Forbindelsen til fast ejendom vil for mange blive til et anker om fødderne. Her er en omstilling til nye, meningsfyldte formål helt afgørende. Landområder kan have værdi, selv om der ikke bor nogen, for eksempel til landbrug og energiproduktion – eller som naturressourcer, rekreative muligheder og til turisme. For mange vil den samfundsværdi, man kan bidrage med, hvis man får muligheden for en ny start, hurtigt indhente det tabte.

Invester i omstilling
En omstilling kræver, at der skal rives ned, før der kan bygges nyt. Her bliver det temmeligt lavpraktisk: der er ingen penge og ingen plan. Vi har brug for nye mekanismer i landområdernes boligmarked, så man får mulighed for at komme ud af de værdiløse ejendomme med skindet på næsen – og med rimelige muligheder for at starte en ny tilværelse op et andet sted. Måske kan en ’skrotningsfond’, som kan hjælpe folk i de yderste landområder videre, i det lange løb være en god investering for samfundskassen? Hvis vi kan identificere og målrette de private investeringer, der allerede bliver gjort inden for eksempelvis vindmøller og landbrugssektoren, kan det også blive vigtige bidrag til omstillingen.

Det er ikke nok at snakke om hurtigere Internet her. Alene nedrivningen af overflødiggjorte boliger, så der igen kan komme balance mellem udbud og efterspørgsel, vil komme til at kræve enorme milliardinvesteringer, som langt overgår, hvad der er afsat i nedrivningspuljerne i dag. Samfundet som helhed skal hellere før som senere begynde at udvise rettidig omhu, i stedet for at vente på en meget stor efterregning, når de fattigere og fattigere landkommuner en dag står på fallittens rand. Hvis vi tænker os godt om, kan en seriøs investering i Danmarks yderområder blive en rigtig god forretning.