Hvor blev den store vejplan af?

 

 

indlæg på Dansk byplanlaboratoriums byplanBlog 22/1-2018

Motorveje er ærefrygtindgydende. De er på samme tid massive barrierer gennem natur og landskab, og vitale blodårer, som binder regionerne sammen og giver grundlag for vækst og udvikling. Vores investeringer i infrastrukturen kommer til at få afgørende betydning for fremtidens Danmarkskort, på godt og på ondt. Er det på tide at formulere en samlet plan for Danmarks fremtidige vejnet?

”Jylland ligner faktisk en ørken og er skrækindjagende, så folk helst undgår at rejse dér. Landet er uegnet til menneskelig beboelse, selvom der overraskende nok er store byer.” Sådan skriver Adam af Bremen om Jylland i sin rejsebeskrivelse fra den tidlige middelalder. Han skriver også, at rejser man til lands kan man, på grund af vegetation og røverbander, kun regne med at tilbagelægge 50 km daglig.

Små 1000 år senere er det stadig fremkommelighed og afstande, der sætter dagsordenen. I provinsen har opkoblingen til motorvejsnettet afgørende betydning for mulighederne for at tiltrække erhverv og nye borgere. Modsat i de store byer, hvor trafikken risikerer at gå helt i stå, hvilket er gift for de hjul der trækker samfundet rundt.

Vejplan for Danmark_1500X1990.jpg

 

En god samfundsinvestering

Har udbygningen af infrastrukturen afgørende betydning for byer og lokalområders fremtidige udviklingsmuligheder? Ja! Byer – store som små – klarer sig bedst hvis de kobler sig på vækstzonerne, og skaber smidige vare- og menneskestrømme.  Det betyder ikke, at enhver trafikinvestering er en god investering. Nye veje er dyre, så det gælder om at få dem brugt, når først de er anlagt. Det kan være en udfordring i tyndt befolkede områder. Andre steder er nye passager meget besværlige, og en bro eller tunnel koster en formue. Penge som kan gøre bedre samfundsmæssig nytte andre steder.

Der er i de senere år gennemført flere undersøgelser af muligheden for at bygge en bro over Kattegat. De seneste budgetoverslag vurderer at forbindelsen vil koste ca. 120 mia. kr. Hér kan det være relevant at spørge: Hvad kan man ellers få for de penge?

Hvordan ser en overordnet vision for vejnettet i Danmark ud, når man har 120 mia. kr. på bankbogen? En vision, hvor formålet er at få en samlet udbygning af vejsystemet med trafikinvesteringer, der kan være til gavn for både de store byer og for landområderne.

 

 

Forstærk, forlæng og tænk nyt

Lad os forestille os en vejplan der bygger på tre grundprincipper:

1) En forstærkning af motorvejsnettet omkring Danmarks to største byområder: På trods af løbende udbygninger, findes de største trafikale udfordringer fortsat på det østjyske vejnet og i hovedstadsområdet. For at imødekomme dette, fungerer nye parallel-strækninger i visionen som ringsystemer omkring de større bykerner. Dermed aflastes trafikken gennem byerne, samtidig med at flere nord-sydgående hovedfærdselsårer gør systemet fleksibelt i forhold til hverdagens trængselsudfordringer. 

2) En forlængelse af motorvejsnettet, hvor større dele af Danmarkskortet bliver en del af vækstzonerne: Vi får mere ud af motorvejsnettet ved at forlænge de eksisterende veje, og inddrage større dele af oplandet. Særligt på Sjælland og i Midtjylland, hvor store byer som Næstved og Viborg stadig venter på en forbindelse, har det rigtig god mening. Forlængelser som disse kommer til at gøre væsentlig forskel på bosætnings- og erhvervspotentialet i en større region omkring dem. 

3. En nytænkning med alternative vejtyper, som tager over hvor motorvejen slipper: I nogle dele af Danmark er trafikmængderne for små til at underbygge en motorvejsinvestering. Det betyder dog ikke, at der ikke kan være udfordringer for personbiltransporten - særligt i regioner, hvor godstrafikken fylder meget på vejene. Ensporede motortrafikveje er ikke så velegnede til at håndtere både hurtig og langsom trafik på samme tid. En del landområder, for eksempel omkring Ringkøbing-Skjern, kan få stor gevinst af en alternativ vejtype. En vejtype med færre ramper, og flere slæbespor til at afvikle mange og store godstransporter uden de kommer i vejen for personbilerne.

 

Professionelle på banen

De fremtidige infrastrukturelle investeringer har så afgørende samfundsmæssig betydning, at de er for vigtige til at blive overladt til tilfældigheder. Udbygningen af motorvejsnettet er ikke kun en disciplin for trafikeksperter, der tæller biler pr. døgn, mens politikerne famler i blinde efter større infrastrukturelle visioner. Vi skal have planlæggere ind i debatten, fagprofessionelle med et overordnet udsyn over godt og skidt, og med en forståelse for, at infrastrukturen er afgørende for den geografiske balance i Danmark.

-Og i øvrigt skal der sideløbende investeres i den kollektive trafik. Nye veje løser ikke alle problemer. Særligt i Storkøbenhavn er der dårligt plads til flere, og en udbygning med tog og metro er et bedre alternativ. Et sammenhængende tognet for Østjylland, á la hovedstadens S-tog, er også en spændende tanke, ligesom internationale højhastighedstog som kan bringe os hurtigt til Hamborg, Stockholm og Amsterdam.

Der er nok at tage fat på for os planlæggere!